
Nyheder
Eghøj + Møllehavegård Grundejerforening
Nyheder fra bestyrelsen
Info fra Gribskov Forsyning vedr. nye affaldsbeholdere
Informationsbrevet kan downloades her nedenfor:
Udgivet den. 27 juni 2025
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Dato: Tirsdag d. 30 april 2025 - kl. 19.00
Sted: Ramhuset (ved Ramløse skole)
Se hele indkaldelsen med dagsorden på linket nedenfor:
Udgivet den. 6. april 2025
Varsling af ordinær generalforsamling
Jævnfør foreningens vedtægter varsles hermed den ordinære generalforsamling
Dato: tirsdag d. 30. april 2025
Tid: kl. 19.00
Sted: Ramhuset (ved skolen)
Evt. forslag til dagsordenen skal sendes til formanden senest den 15. april på e-post til philip@azenza.dk eller i postkassen på Hyttegårdsvej 19A.
Den endelige dagsorden vil blive sendt på mail/omdeles den 9. april 2025.
På bestyrelsens vegne
Philip Bertel
Formand
Grundejerforeningen Eghøj-Møllehavegård Udgivet den. 28 marts 2025
Grenindsamling 2025
Udføres fra tirsdag d. 22. april.
Grenlængden max 2 m. og diameter under 10 cm.
Trærødder og træstubbe medtages ikke.
Placér gerne affaldet, afhængig af hvor meget I har, i få bunker - evt. sammen med naboen.
Udgivet den. 3 marts 2025
Møde vedrørende kloakseparering i Ramløse
Kære grundejere i Eghøj-Møllehavegård grundejerforening.
Som de fleste ved, arbejder den nedsatte styregruppe på vegne af flere grundejerforeningerne her i Ramløse.
Styregruppen har arbejdet intens og målrettet gennem flere måneder, for at finde den bedste og billigste løsning for alle os grundejere, og vil derfor afholde et orienteringsmøde.
Orienteringsmødet
samt præsentation af fuldmagt afholdes søndag d. 29/9 i Ramløse Forsamlingshus.
Se også medsendte indkaldelse som ligeledes omdeles i de kommende dage til alle grundejere.
Som
bestyrelse appellerer vi til at alle deltager i orienteringsmødet, da
kloakseparering kan have store økonomiske konsekvenser.
Kravet er at der skal indsamles 95% fuldmagter fra grundejerne i Ramløse for at det lykkes at arbejde videre med den billigste løsning for os alle.
Dato: søndag d. 29/9
Tid: kl. 11:30 – 12:45
Sted: Ramløse Forsamlingshus
Hvis I allerede nu har spørgsmål til orienteringsmødet, er I velkommen til at kontakte Jørn Strøyberg på 3042 4477.
Jørn bor på Klingebjergvej og en del af styregruppen, og har derfor stor viden i projektet.
Venlig hilsen fra bestyrelsen i Eghøj-Møllehavegård
Philip
Kasper
Stine
Hans
Preben
Christine
Slutopgørelse vedrørende vejrenovering:
Så er vi endelig nået dertil hvor vi har et overblik over den samlede økonomi i forbindelse med vores vejrenoveringsprojekt.
Herunder kan du downloade slutopgørelsen som danner grundlag for de opkrævninger der udsendes til alle i de kommende dage Ramløse den 21 juni 2024
Update vedr. vejrenovering:
I går blev der afholdt officiel gennemgang med NCC, hvor alle vejene blev besigtiget.
Status er at skærverne er godt i gang med at blive kørt ned i bitumen-laget, og vejene er ensartede og krævede ikke yderligere bearbejdning for nu.
Indenfor de næste uger vil der blive udskiftet en rist på Nordgrundvej, og de skærver som har lagt sig løst ude på Søkrogvej, vil der også blive taget hånd om.
På billedet ses mærker efter hjul, som har rykket på skærverne.
Det vil være en god hjælp, hvis vi selv hjælper med at feje nogle løse skærver hen over mærkerne, så det får et ensartede udseende. Håber I vil hjælpe til med det.
Efter
sommeren vil der blive udført hajtænder på de 3 indfaldsveje (Eghøj,
Møllehavevej og Klingebjergvej), og alle veje vil blive fejet og suget for
overskydende løse skærver.
Ramløse den 7 juni 2024
Information vedrørende kloakseparering, efter deltagelse i møde sammen med de øvrige ejerforeninger og Ramløse Lokalråd:
Fællesudmeldelse:
"Ved projektstyregruppemødet onsdag d. 29/5-24 blev følgende besluttet:
Der blev nedsat en opstarts-styregruppe som repræsenterer berørte grundejere i Ramløse.
Denne gruppe vil opfordre kommunen og Gribvand til at de indgår i en overordnet styregruppe, sammen med grundejerne, bestående af beslutningstagere, administrationen i Gribskov kommune, relevante politiske udvalgsfagpersoner, teknikere og jurister fra kommunen og Gribvand.
Vi giver torsdag d. 30/5-24 Gribvand ved Mette Therkildsen en opdatering på projekt styregruppens første møde, inkl. forslag til ny dato for indsamling af fuldmagter (som vi anbefaler ændres til primo 2025, da der er mange uafklarede spørgsmål, som vi er nødt til at have afklaret før projektet igangsættes).
Ved yderligere spørgsmål kan der ske henvendelse til Steffen Ditlevsen (51177371) eller egen grundejerforening."
Ramløse den 30 maj 2024
Vejrenoveringen er nu vel overstået, og alt er gået efter planen.
De sidste detaljer, som fx hajtænder vil blive udført på et senere tidspunkt, når vejene "har sat sig".
Tak
til alle for jeres tålmodighed i projektet. Ramløse 21.05.2024
VIGTIG INFORMATION - VEJRENOVERING, ETAPE 2
Overfladebelægning med påføring af flydende bitumen (asfalt) og udlægning af skærver.
Arbejdet udføres onsdag d. 15/5 og torsdag d. 16/5. Der vil derfor være parkeringsforbud på veje og rabatter begge dage.
NCC
oplyser, at alle foreningens veje skal være frie og tilgængelige,
for at arbejdet kan udføres. Dette gælder for: Eghøj, Møllehavevej,
Nordgrundvej, Krinkelkrogen, Klingebjergvej og Hyttegårdsvej.
NCC planlægger at arbejdet påbegyndes på Klingebjergvej og Hyttegårdsvej onsdag d. 15/5 fra morgenstunden, ca. kl 07.00.
Da der arbejdes med flydende bitumen (asfalt), som kan give stænk, oplyser NCC at alle genstande som biler/trailer/affaldscontainere, byggemateriale m.m., som ligger tættere på vejkanten end 70 cm, kan blive udsat for stænk af den flydende bitumen (asfalt).
Derfor opfordrer bestyrelsen til at alle vejrabatter ryddes.
Arbejdet bliver udført i små etaper af ca. 15 min.
varighed, hvor vejene kan være spærret, hvorfor alle opfordres til at udvise
tålmodighed.
NCC-folk vil hjælpe med til at den begrænsede trafik afvikles bedst muligt.
Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte Philip på 20230032 eller på mail philip@azenza.dk
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Ramløse 8/5-2024
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Dato: Tirsdag d. 23 april 2024 - kl. 19.00
Sted: Ramhuset (ved Ramløse skole)
Se hele indkaldelsen med dagsorden på linket nedenfor:
Udgivet den. 8. april 2024
Ny hjemmeside
Så kom bestyrelsen i mål med ny hjemmeside.
Vores mål har været at den nye hjemmeside skulle være nem at navigere i, brugervenlig for foreningens medlemmer - og webmaster.
Den nye hjemmeside er samtidig kompatibel og kan derfor nemt læses på tablet/Ipads og mobiltelefon.
Tryk på MENU og gå selv på opdagelse på sitet. Udgivet den. 5. april 2024
Varsling af ordinær generalforsamling
Jævnfør foreningens vedtægter varsles hermed den ordinære generalforsamling
Dato: tirsdag d. 23. april 2024
Tid: kl. 19.00
Sted: Ramhuset
Evt. forslag til dagsordenen skal sendes til formanden senest den 8. april på e-post til philip@azenza.dk eller i postkassen på Hyttegårdsvej 19A.
Den endelige dagsorden vil blive sendt på mail/omdeles den 8. april 2024.
På bestyrelsens vegne
Philip Bertel
Formand
Grundejerforeningen Eghøj-Møllehavegård Udgivet den. 15 marts 2024
Grenindsamling 2024
Udføres fra mandag d. 22. april.
Grenlængden max 2 m. og diameter under 10 cm.
Trærødder og træstubbe medtages ikke.
Placér gerne affaldet, afhængig af hvor meget I har, i få bunker - evt. sammen
med naboen.
Udgivet den. 28 februar 2024